Derfor flyttede MiPa til Hillerød
For et par måneder siden flyttede møbelbutikken MiPa Møbler fra Helsingør til Carlsbergvej i Hillerød.
Efter ni år i Helsingør valgte Jan Jespersen og hans hustru, Susan Jespersen, at flytte møbelforretningen til Hillerød.
MiPa Møbler flyttede til Hillerød på grund af byens udvikling.
- Hillerød har et større opland, hvor Helsingør jo har vand på begge sider. Derudover er Hillerød en fantastisk handelsby, hvor der sker noget. Der kommer nyt sygehus, der bliver bygget nye centre, og der flytter mennesker hertil, siger Jan Jespersen.
Butikken, som henvender sig til midtersegmentet blandt møbelkøbere, har fået en god start i Hillerød fortæller Jan Jespersen.
Originalartikel: http://hilleroed.lokalavisen.dk/mipa-moebler-flyttede-til-hilleroed-paa-grund-af-byens-udvikling-/Lokale-nyheder/20141028/artikler/710289349/1030